Kære dilemmapanel,

Jeg hører altid folk tale om andre mennesker som “ride or die” eller “de er altid der for mig” osv. Men jeg tror ikke, det virkelig findes. Hver ven, jeg nogensinde har haft, har altid sat mig sidst. Jeg har kun betydning, hvis der bogstaveligt talt ikke er nogen andre omkring, og hvis en vigtigere person sender dem en besked, mens vi hænger ud, ignorerer de mig for at svare dem. De ”venner” jeg har haft igennem livet  har ladet deres frustrationer gå ud over mig, og de har ofte nedgjort mig, mine hobbyer eller mit arbejde.

Folk siger altid “de er ikke rigtige venner, find nogle andre”, men jeg har givet så mange forskellige mennesker chancer, og de viser sig alle at være præcis de samme. Jeg tror ikke på, at “rigtige venner” eksisterer, da jeg har brændt mig så mange gange. Jeg ved ikke om det bare er mig som er dårlig til at vælge dem eller om jeg ”bare” har været uheldig, eller om ægte venskab, bare ikke eksisterer. Føler jeg har prøvet alt hvad jeg kan gøre, uden held og synes at det svært og ensomt.

Er der nogen, der føler det samme, eller har nogen haft det på denne måde og fundet ud af, at det ikke er sandt, og i så fald, hvordan håndterer man det?

Venlig hilsen Khalid, den tvivlende