📦 Fri Fragt på ordre over 300 kr.

Kan man slå op
med en ven?

Vi har modtaget et af de helt store venskabsdilemmaer fra en, der kalder sig Mathilde.

Kære venskabspanel,

Jeg står over for et udfordrende dilemma, som har plaget mig længe. På højskolen havde jeg en virkelig god veninde ved navn Nanna. Vi delte værelse, lavede alt sammen og var bedste veninder, men siden da har vores liv taget forskellige retninger. 

Vi bor langt fra hinanden, og der går længere og længere tid mellem at vi ses… Og når vi så endelig mødes, går jeg ofte derfra med en tom følelse indeni og frygten for, at vi er vokset fra hinanden.

Jeg har enormt svært ved at acceptere, at et venskab som vores, der engang var så tæt, nu løber ud i sandet. Omvendt føler jeg virkelig bare, at vi har udviklet os i to meget forskellige retninger. 

Jeg har det svært med det uafklarede, og jeg er i tvivl om, hvorvidt det er bedst at tage en direkte snak og ‘slå op’ med Nanna.

Hvad synes I? Skal jeg blive ved med at ses med Nanna, lade venskabet glide stiltiende ud i sandet, eller bør man på et tidspunkt tage det op til en snak og ligesom afslutte venskabet? Og i så fald, hvordan ‘slår man op’ med en ven på en god måde?

KH. En fortvivlet Mathilde

Updating…
  • Ingen varer i kurven.