Tendenser som presser vores venskaber

Selvom vi måske ikke altid tænker over det, så lever vi i en tid hvor vores venskaber har dårlige levevilkår. Mennesket er klodens mest sociale pattedyr, men der er en masse ‘forstyrrelser’ i tiden, som fjerner vores fokus på vores venskaber og relationer. I dette indlæg skal vi se nærmere på nogle af de helt store tendenser i samfundet og dykke ned i hvordan de påvirker vores venskaber.

Øget individualisering

Vi lever i et samfund med udpræget individuel frihed, frisat for tidligere normer og med mulighed for at realisere os selv og følge egne drømme og ideer om det gode liv. Det er jo skønt, men det gør også vores tilværelser voldsomt asynkrone: Vi finder kærligheden og får børn på forskellige tidspunkter (mens andre helt fravælger det) og vi vælger at bo forskellige steder på grund af kærlighed, arbejde, billigere boliger, nye muligheder og eventyr. Som tiden går bliver det tydeligt, at vi lever livet forskelligt, i forskelligt tempo og med forskellige prioriteringer ift. vores venner.

Så selvom vi tager afsæt fra samme startlinje med vores venner, i børnehaven eller på ungdomsuddannelsen, så løber vi alle sammen af sted i forskellige retninger så snart startskuddet lyder.

Øget individualisering er med til at gøre vores relationer mere skrøbelige, upålidelige og flygtige. Faktisk peger et amerikansk studie, ifølge udforsksindet.dk, på at det i højere grad end tidligere er blevet muligt at leve et tilfredsstillende liv uden venner. For det at være konkurrencedygtig, og få sine basale behov stillet så som mad, et sted at bo og et godt arbejde, er mere affgørende ift. at leve et tilfredsstillende liv. Derfor vælgere flere at stille sig tilfreds med lettere overfladiske relationer.

Venner kommer og går altså mere end tidligere, så hvis du føler at dine venskaber er blevet mere skrøbelige. Så er du altså ikke alene. Vi har alle sammen samfundets udvikling imod os.

Konstant fokus på selvudvikling

Sammen med individualiseringen følger et udpræget fokus på selvudvikling. En udvikling som ikke udelukkende er positiv. En ‘udviklingstvang’ som Svend Brinkmann også kalder det, og som han peger på, har store konsekvenser for vores psykologiske trivsel. For det bliver hurtigt giftigt, når der altid skal mere til, og vi aldrig er gode nok, men konstant higer efter at spise sundere, træne mere, komme ind på drømmeuddannelsen, få en spændende karriere, dyrke nogle fede fritidsinteresser og samtidig være verdens bedste kæreste, kollega, forældre og ven.

.. Men vent. Virker det ikke lidt ironisk at nævne her i et indlæg hos The Friendship Project, som netop handler (helt selvhjælps-agtigt) om at udvikle venskabsrelationer. Måske..

Men måske handler det i virkeligheden ikke om selvudvikling, men selvafvikling, og en kærlig påmindelse om, at vi også kan være noget for nogen andre end os selv.

Digitalisering og sociale medier

Er overdrevent fokus på selvudvikling fodres ikke mindst af de sociale medier, som på mange måder er med til at dyrke et præsentation samfund og uopnåeligt ideal, hvor vi konstant kan scrolle gennem vennernes billeder af gårsdagens halvmarathon, den nye forfremmelse på jobbet, det lykkelige parforhold, festerne man ikke blev inviteret til og rejserne man ikke havde råd til.

Digitaliseringen er både ven og fjende ift. vores relationsdannelse. For de gør det nemmere at følge med i hinandens liv og holde kontakten med vennerne trods afstand. Faktisk fungerer det så godt, at mange af os har lært at have gang i flere digitale samtaler, samtidig med at vi er fysisk sammen med nogle andre venner. Eller.. ‘sammen med’ er måske så meget sagt, for nogle gange glemmer vi at være mentalt til stede med dem, vi befinder os fysisk sammen med. En skræmmende tendens, som de fleste af os oplever, og som man kan frygte, vil skade vores evne til at være fysisk nærværende overfor menneskene i vores liv.

Vores voksende brug af sociale medier, kan dog ikke entydigt dømmes positiv eller negativt for vores trivsel og deltagelse i ikke-digitale fællesskaber, sådan lyder konklusionen hvert fald i en rapport fra 2019 foretaget af Nordisk Ministerråds Institut for Lykkeforskning, som undersøger sammenhængen mellem unges trivsel og deres forbrug af sociale medier. Rapporten giver et mere nuanceret billede af sociale mediers påvirkning. Den peger bl.a. på at sociale medier forværrer, men ikke forårsager ensomhed. Føler man sig i forvejen uden for fællesskabet, kan sociale medier forstærke ensomhedsfølelsen, men for de unge som har et sundt og socialt liv offline har de sociale medier ingen negativ betydning, tværtimod udvider de fællesskabelse.

Øget ensomhed og mistrivsel

Den stigende ensomhed udgør et af tidens helt store samfundsudfordringer. Dertil kommer at vores mentale mistrivsel, hvor folk i stigende grad bliver diagnosticeret med stress, angst og depression, mens ventelisterne til psykologerne bliver længere og længere. Det er en problematisk udvikling, for sammenhængen er kompleks, idet pilen i mange tilfælde peger begge veje, hvor ensomhed ofte er med til at øge risikoen for psykisk mistrivsel, ligesom mental mistrivsel kan øge risikoen for at opleve ensomhed.

Ser vi på, hvorfor ensomheden er steget, er der ingen entydige forklaring. Der er dog sket store forandringer, når det drejer sig om relationers og fællesskabernes betydning i vores samfund: familiebåndene er blevet løsere, og et almindeligt skole-, studie-, arbejds- og familieliv indeholder væsentligt flere skift end tidligere. Stadig flere mennesker har sjældent kontakt med venner og familie, og et stigende antal voksne har ikke nogen at tale med, når de oplever modgang i livet.

.. Men hvorfor er det, at vi ikke altid er i stand til at række ud efter vores nærmeste, når livet er svært? hvorfor har vi ikke opbygget bedre sociale kompetencer til at være der for hinanden, når en ven bliver ramt på psyken? Kan vi mon lære at udvikle bedre, stærkere, dybere og mere nærværende venskaber?