Venskaber er noget vi aktivt må vælge til

Mens barndommen og ungdommen byder på masser af tid med vennerne, oplever mange, at tiden med vennerne bliver mindre, jo ældre man bliver. Kalender-gymnastikken vil ikke gå op. Arbejde, familie og praktiske gøremål kæmper om vores tid og vi får ikke altid set vores venner,så meget som vi gerne ville. Vi rammer pludselig en alder, hvor vi ikke længere er så stor en del af hinandens hverdag, fordi vi ikke længere går på samme studie, arbejde eller fodboldhold. Skal venskaberne bestå, kræver det derfor en indsats, hvor vi vælger hinanden til.

Den er gal med retorikken

Der er noget helt grundlæggende galt med måden vi taler om venskaber på..

“Venskaber er noget man får” og

“Venskaber er noget man gerne vil bevare”

.. Men gu’ er det ej. Venskaber er ikke noget man passivt FÅR tildelt. Det ligger i ordet:

Venskaber er noget vi SKABER.

Venskaber indeholder et aktivt valg, hvor man vælger hinanden til igen og igen. Du vælger at skrive, du vælger at spørge ind, du vælger at invitere på kaffe. DU vælger at tage initiativ og prioritere dine venskaber.

Venskaber er ikke noget man statisk skal BEVARE – men noget man konstant må UDVIKLE. Mennesker er pr. definition forskellige og selvom vi i første omgang vælger vores venner ud fra vores fællesnævnere, sker det ofte, at vi over tid udvikler os i forskellige retninger.

Det er først når vi glemmer at vælge hinanden til og udvikle vores relation, at vores venskaber glider fra hinanden.

Når man ikke føler sig valgt til

I et højhastigheds-præsentations-samfund er det svært at nå det hele. Det er umuligt at være all-round-top-preformer i alle livets arenaer, hvor samfundsnormerne prædiker at man både skal skabe sig en spændende karriere, pleje fritidsinteresser, gå med hunden, træne, spise sundt og samtidig være verdens bedste kæreste, kollega, mor, datter og VEN.

Så hvis du går og føler at dine venner ikke vælger dig til eller prioritere jeres venskab lige så højt som du gør, så er det sandsynligvis ikke af ond mening. Ofte vil det vise sig, at din ven slet ikke er bevidst om hvilket signal deres manglende initiativ eller svarrate har. Det bedste råd er altid at tale med din ven om det.

.. Og hvis du selv går rundt og er lidt udmattet og overvældet og mangler overskuddet til at række ud og få arrangeret den næste vinaften med veninderne, så er det altså også helt okay. Det ER svært at nå det hele og det gør dig ikke til en dårlig ven, at du passer på dig selv og også vælger dig selv til engang imellem.

Del gerne hvis kender en som ville få gavn af at læse dette indlæg. Måske du har en i tankerne, som du har valgt til eller som en åbning til nogle af de svære samtaler vi også har med vores venner.