📦 Fri Fragt på ordre over 300 kr.
  • julegave-ide-til-vennen-som-har-alt-oplevelsesgaver-the-friendship-project

    Giv oplevelser i julegave: 7. Personlige gaveideer til vennen som har alt

    julegave-ide-til-vennen-som-har-alt-oplevelsesgaver-the-friendship-project

    Er du på jagt efter en gaveidé til vennen, der har alt? Noget personlig personligt, som kan give jer nye oplevelser sammen i det nye år? Eller måske mangler du bare lidt inspiration til din egen ønskeseddel? 

    I dette blogindlæg guider vi dig til de bedste sociale julegaveidéer, der kan gøre højtiden endnu mere mindeværdig. Med vores produkter fra The Friendship Project finder du gaver, der ikke bare spreder glæde, men også skaber sjove og gode stunder med dem, du holder af.

    1. Samtale Portvin – Skab hygge og nærvær med hyggelige samtaler om julen

    Skab en stemning, hvor samtaler kan flyde frit, som vinen flyder i glasset. Ved at scanne vinens QR-kode får I adgang til samtalestartere og spørgsmål om julen. Her venter spørgsmål, der inviterer til en snak om alt fra gamle juleanekdoter til sjove traditioner og skæve perspektiver på højtiden. 

    Samtale-Portvinen er perfekt som adventsgave, mandelgave eller vært/værtindegave til julens festlige begivenheder.

    Se også vores Samtalevin eller Samtalekort

    2. Dilemmavin – Når vennerne skal udfordres på holdninger

    Giv dine nærmeste en oplevelse, der både underholder og får dem til at reflektere. Dilemmavinen skaber rammerne for en spændende aften med diverse dilemmaer, hvor alle kan dele deres tanker og holdninger. Via QR-koden findes der bl.a. dilemmaer om økonomi, parforhold og ærlighed i venskaber. 

    Denne gave er perfekt til en aften, hvor samtalerne godt må blive lidt udfordrende, mens den gode stemning og venskabet forstærkes. (Dilemmaerne findes på både dansk og engelsk).

    3. 'Tak for dig'-boksen – Gaven, der siger det hele

    Nogle gange kan en gave ikke rumme den fulde intention bag den, men med ”tak for dig”- boksen kan du sige meget med få ord. Denne gave er ideel, når du vil vise din taknemmelighed, værdsættelse og kærlighed for en særlig ven. Den er fyldt med små overraskelser og et personligt og intentionelt præg.

    Med andre ord er denne gave den perfekte måde at sige ”tak, for dig og dit venskab”.

    4. Roadtrip-boksen – Gaven til nostalgiske og eventyrlystne venner

    Har du en ven, der elsker eventyr og spontane ture – eller er du den eventyrlystne ven? Roadtrip-boksen byder på en Roadtrip hjemme i stuen og er en sjov og anderledes gaveide, der giver inspiration til at skabe minder på vejen, alt imens i går tilbage i tiden og genbesøger gamle minder.

    En oplagt gaveide til de venner du har kendt længe, og som du drømmer om flere fælles oplevelser med i det nye år.

    5. Bøger om venskabets værdi - En gaveide der sætter gang i refleksionerne

    Hos The Friendship Project finder du også bøger om venskaber, skrevet af passionerede forfattere, der dykker ned i venskabets DNA og som kan gøre dig klogere på venskabets finurligheder og på den uvurderlige værdi venner har for vores liv.

    En venskabsbog er den oplagte gave til dem, der ønsker at dykke dybere ned i sig selv og sine relationer. Perfekt til vennen som elsker at læse og reflektere – alene eller sammen med andre .

    Giv en bog om Venskabets Kunst eller gavebogen Min Fine Ven, hvor du selv kan udfylde de første sider i bogen.

    6. Roomie-boks – Til den gode stemning derhjemme

    For dig eller dem, der deler hjem med en ven eller roommate, er Roomie-boksen en fantastisk gave. Den indeholder aktiviteter og samtalekort, som er sjove, men vigtige, som kan styrke relationen og gøre hverdagen sjovere. 

    En veloplagt gave til at bringe fælles oplevelser og vigtige samtaler ind i hverdagen.

    7. Gavekort – Giv valgfriheden

    Når du gerne vil give en gave, men også vil lade modtageren vælge selv, er et Gavekort til The Friendship Project en oplagt mulighed. Perfekt til den eller de venner som elsker at udforske og finde det, der passer bedst til deres livsstil og interesser – selvfølgelig i venskabets tegn.

    At finde den rette gave handler ikke bare om materielle ting, men om at skabe minder og styrke de relationer, der betyder mest. 

    Med disse sociale gaveideer fra The Friendship Project kan du give mere end blot en gave – du kan give oplevelser, dybe samtaler og en påmindelse om venskabets værdi. Uanset om det er en lille tanke, en større gestus, forklædt som en FriendBox eller en gaveideer til din egen ønskesededel, så bringer disse gaveideer nærvær, fællesskab, taknemlighed ind i julen,

    Vi håber, at du finder lige det, der kan skabe glæde hos dig og din nærmeste og gøre denne juletid endnu mere mindeværdig.

    Glædelig jul fra The Friendship Project!

  • Venskabstraditioner du kan starte med dine venner i det nye år

    Et nyt år er på vej, og det er en oplagt mulighed for at reflektere lidt over vores venskaber og overveje, hvordan vi kan skabe mere kvalitetstid sammen i det nye år. En måde at gøre det på er ved at introducere faste aftaler og nye venskabstraditioner, der sikrer, at vi får set hinanden i en travl hverdag.

    Hvorfor er det vigtigt at have traditioner med vennerne?

    Når der ind imellem går for lang tid mellem at vi ser vores vennerne, skyldes det sjældent manglende lyst eller vilje til at pleje venskabet, men nærmere manglende overskud og fokus. I en hverdag, hvor mange ting kæmper om vores opmærksomhed, kan det derfor være gavnligt med faste aftaler, traditioner og venskabsritualer.

    Traditioner er mere end bare gentagne handlinger; de er bindeled, der forbinder os til vores nærmeste. De skaber en følelse af fællesskab og er med til at forpligte os til at pleje vores nære relationer. Med faste traditioner, om det så er hverdagsritualer såsom faste opkald, fælles træning og madklub, eller større årlige traditioner såsom påskefrokost, Sankt Hans eller sommerhustur, er de med til at styrke vores relationer og skabe en langvarig følelse af samhørighed.

    Forslag til venskabstraditioner

    Hverdagstraditioner

    • Madklub
    • Brætspilsaftner
    • Ugentlige træningsaftaler
    • Gåture
    • Vinterbadning
    • Faste aftaler om at ringes ved hver eller hver anden uge

    Venskabstraditioner

    • Vandreture
    • Shelterture
    • Fælles rejseplaner
    • Wellnessweekend
    • Sommerhustur
    • Venskabsweekend
    • Kanotur
    • Festivaler

    Fester året rundt

    • Nytårstaffel med vennerne
    • Fastelavnsfest
    • Påskefrokost
    • Sommerfest
    • Halloweenfest
    • Julefrokost
    • Nytårsfest

    Der er efterhånden en mærkedag for hvad som helst, så hvorfor ikke starte en fast tradition omkring international pandekage dag eller nogle af de andre skøre temadage, som findes året rundt?

    Hvilken venskabstradition skal I starte I det nye år?

    Find mere inspiration til dine venskaber her

  • julekort-tekst-hvad-skal-man-skrive-i-et-julekort-the-friendship-project

    Inspiration til julekortet – Hvad skal man skrive?

    julekort-tekst-hvad-skal-man-skrive-i-et-julekort-the-friendship-project

    Der er ikke noget så nostalgisk og magisk som at sende et godt gammeldags julekort. Men er du også kommet lidt for sent i gang, og oplever du også akut skriveblokade i det du åbner julekortet. Så frygt ej! Det behøver ikke være så svært. Jeg har nemlig samlet lidt tips og tricks til at hjælpe dig med at få pennen i gang og få skrevet et personligt julekort, som vil bringe varme og julestemning hos vennerne og dem, du har kær.

    Forberedelse: Sådan kommer du i gang med julekortet

    Her er lidt inspiration til at komme i gang:

    Gør dig nogle tanker om hvilket budskab du gerne vil sende

    Inden du begynder at skrive, er det en god idé at tænke over, hvilket budskab du gerne vil sende til modtageren. Ønsker du at udtrykke taknemmelighed, sprede juleglæde eller dele en særlig hilsen.

    Tit skriver vi ting i kort og taler, som mest af alt handler om os selv, og hvad vi ønsker at fortælle og dele med den anden. Men prøv at vend den om: Hvad har modtageren brug for at høre? Måske de har brug for anerkendelse, et heppekor eller et godt grin, fordi vedkommende kæmper sig igennem en stressfuld december eller fordi de bare gør det pisse godt som ven, mor eller kollega? 

    Håndskrevne julekort er de bedste

    Håndskrevne breve og julekort er det mest personlige. Det viser personlighed og vil sprede glæde hos modtageren og du viser, at du virkelig har lagt tid og omtanke i kortet.

    Hvis du er typen der har svært ved at fatte dig i korthed, eller har brug for at redigere i det undervejs, kan du jo skrive et første udkast på mobilen, og derefter renskrive det i hånden.

    Vælg det rette julekort

    Med det rette julekortmotiv, og lad kortet i sig selv fortælle en historie. Vælg f.eks. et julekort med et sigende citat eller et motiv der fortæller en historie som betyder noget for modtageren.

    Er du selv kreativ kan du også tegne/male dit eget julekort eller bruge et foto.

    Gør det hyggeligt at skrive julekort

    Og gør det nu hyggeligt. Julekort-skrivning bør ikke give en stressfuld pligtfølelse, men en anledning til ro og fordybelse. Pak dig ind i et varmt tæppe, tænd kalenderlyset og find julegodterne frem. Måske du bliver fristet til at scrolle igennem billederne fra året som snart er gået og finde inspiration til dit julekort der.

    Julekort tekst: Hvad skal man skrive?

    Nu til det store spørgsmål.. Hvad skal man skrive i sådan et julekort?

    1. Beskriv stemningen hos dig

    En oplagt måde at indlede et julekort på, er ved at beskrive stemningen hos dig. Fortæl modtageren, hvordan julen er hos dig. Del detaljer om juleforberedelserne, den hyggelige atmosfære eller sjove øjeblikke, der skaber glæde. Fortæl om hvad du laver, hvad der fik dine tanker hen på at sende et julekort til vedkommende.

    2. Del oplevelser fra året der er gået

    Med et nyt år lige rundt om hjørnet er det en god anledning til, at genkalde sig særlige minder og samle op på året der er gået. Hvordan vil du huske det forgangne år, hvad vil du tage med videre og måske er der også noget du vil lave om på.

    Fortæl om begivenheder og særlige øjeblikke som I har delt, og sæt også gerne ord på hvad de har betydet for dig. Det er det, som gør postkortet personligt og nærværende.

    3. Læg fælles planer for det nye år

    I tråd med ovenstående, er en opsamling på året også en oplagt mulighed for at se frem mod det nye år. Måske I begge har spændende oplevelser og store begivenheder i sigte. Du kan også gribe anledningen til at sætte gode intentioner for det nye år. Måske du håber på, at I kan ses mere i det nye år? Sæt ord på, hvad du savner eller håber på og foreslå gerne konkrete ideer til noget I kan lave sammen i det nye år.

    4. En varm krammer på skrift - Sæt ord på hvad modtageren betyder for dig

    Julen er for mange en både nostalgisk og sentimental tid, så hvorfor ikke benytte anledningen til at skrive et mere følelsesladet kort, hvor du sætter ord på hvad modtageren faktisk betyder for dig. Det kan være du gerne vil udtrykke din taknemlighed for jeres venskab, eller anerkende nogle store bedrifter vedkommende har opnået i løbet af året. Det kan også være at du savner personen, eller vil vise medfølelse igennem en hård periode.

    Hvis du synes det er udfordrende at finde de rette ord til at udtrykke dine tanker, kan du også trække på citater fra sange og film, som har en særlig betydning for dig og modtageren af dit julekort.

    Bum. Det var det. Så er der ikke andet for end at gribe kuglepennen og lade julestemningen sprede sig ud i dine julekort.

  • hvordan-faar-man-nye-venner-som-voksen-the-friendship-project

    Hvordan får man nye venner som voksen?

    hvordan-faar-man-nye-venner-som-voksen-the-friendship-project

    At skabe nye venskaber som voksen kan være en udfordring. Mens vi som børn og unge ofte møder mennesker naturligt gennem skole, uddannelse og forskellige interessefællesskaber, oplever mange, at det er blevet sværere at finde venner som voksne. I dette indlæg har jeg derfor samlet forskellige forslag til, hvor du kan møde nye potentielle venner og hvordan I kan gå fra det første hej til at udvikle et ægte venskab

    Venskaber i voksenlivet – Derfor er det svært

    Som voksne kan det være udfordrende at opbygge nye venskaber af flere årsager:

    Uddannelse, flytninger og familiestiftelse  er nogle af de faktorer, der gør det svært at prioritere venskaberne lige så højt som tidligere. Og det er faktisk en helt naturligt, for tætte venskaber tager tid at udvikle, og den tid er det ikke altid mulig at afsætte, når man har etableret sig.

    Når mange i 30’erne får fuldtidsarbejde, familie og hus, befinder man sig i en livsfase, hvor det kan være svære at finde tiden og overskuddet til at indgå i et nyt venskab. For den tid vi bruger der, går jo bl.a. fra vores parforhold, børn og hverdagens praktiske gøremål.

    Samtidig er der ofte ikke de samme indbyggede muligheder for at danne venskaber som tidligere i livet, hvor vi naturligt mødte nye mennesker igennem skole og fritidsinteresser. Som voksen kræver det derfor ofte en ekstra indsats for at opsøge nye potentielle venner. Med den ekstra indsats følger frygten for afvisning eller følelsen af at være uden for i sociale sammenhænge, og det kan i sig selv være en barriere for at opsøge nye venskaber.

    Sådan bliver du venskabsparat

    At opbygge et nyt venskab kræver basalt set to ting: 

    1) en invitation som gør at man mødes uden for den ramme som ellers var givet
    2) langvarigt samvær.

    For at udvikle et venskab kræver det, at begge parter ønsker det og vælger hinanden til. Først når begge parter har valgt hinanden til, bliver venskabet et faktum. I praksis sker det, når venner begynder at bruge tid og foretage aktiviteter sammen. Det er én ting at møde en person, man kunne tænke sig at blive ven med. Noget andet er at tage initiativet til at invitere den anden til at ses uden for de gængse rammer. Det er dette aktive valg og initiativtagen, der kan være sårbart, for i enhver invitation ligger risikoen for afslag.

    Men hvor lang tid tager det så at blive venner? Det har den amerikanske professor Jeffrey Hall faktisk undersøgt. Baseret på to undersøgelser, som han har gennemført med folk, der er flyttet for nylig, og studerende, der lige er startet på universitetet, konkluderer han, at det tager omkring 50 timer at gå fra at være bekendt til at blive gode bekendte (Casual friend). Derudover kræves der yderligere 90 timer for at udvikle sig til venner og cirka 100 timer mere for at opnå et nært venskab. Dette gælder dog kun, hvis det er fritiden, der tilbringes sammen. Hvis relationen opbygges i arbejds- eller studietiden, kræver det endnu længere tid, før venskabet udvikler sig.

    Selvom vi ofte tænker på venskaber som noget, der opstår af sig selv, når vi oplever den rette kemi med et andet menneske, er det også muligt at lære at blive mere venskabsparat:

    Overvej hvad du søger i nye venskaber

    Det første, du skal gøre dig klar, er hvad du søger i en ny ven. Som mennesker har vi nemlig forskellige sociale behov. Vi har f.eks. både brug for nogen at have det sjovt med, nogen at dele vores interesser med og nogen at tale fortroligt med. Måske har du mange tætte venner fra tidligere, men ingen som deler dine interesser. Det kan også være, at du har mange venner med kæreste og børn, men ingen singlevenner at gå i byen med. At have en idé om, hvad du leder efter, kan gøre det lettere at identificere potentielle venner, der passer til dine ønsker og behov.

    Vær åben og nysgerrig

    At være åben og nysgerrig over for nye mennesker og deres perspektiver er afgørende for at skabe nye venskaber. Vær opmærksom på, hvordan du hilser på folk, spørg nysgerrigt ind til deres historier og anerkend deres synspunkter, også selvom de måske ikke stemmer 100 % overens med dine egne. Vi har en naturlig tilbøjelighed til at vælge venner, der ligner os selv, men prøv at vær åben for at udforske forskellige slags mennesker, da diversitet ofte fører til spændende og givende venskaber.

    Vær modig og tag initiativ

    At opbygge venskaber kræver mod og initiativ. Vær villig til at træde ud af din komfortzone, start den første samtale og tag det første initiativ til at invitere den anden på en kop kaffe. Vær ikke bange for at tage det første skridt, da mange mennesker kan være lige så ivrige efter nye venskaber som du er. Og selv hvis ikke de er, vil det oftest tolkes som et kompliment, når et andet menneske rækker ud og viser interesse.

    Lyt aktivt og del også ud af dig selv

    At være en god lytter er nøglen til at skabe meningsfulde relationer. Vis ægte interesse for andre mennesker, lyt til deres historier og oplevelser, og vær til stede i samtalen. Samtidig er det også vigtigt at dele ud af dig selv – fortæl om dine interesser, perspektiver og historier. Det er kun når vi både formår at lytte og dele ud af os selv, at vi kan lære hinanden at kende.

    Hvor finder man nye venner?

    At være venskabsparat handler meget om den indstilling du går ind til det med, men det handler også om at opsøge nye steder som fordrer venskabsdannelse. Så nu til det store spørgsmål: Hvor finder man nye venner?

    1. Start til en ny hobby og opsøg potentielle venner med fælles interesser

    Engager dig i en ny sport, hobby eller fritidsinteresse, hvor du helt naturligt vil møde nye ansigter og potentielle venner. Når du deltager i noget, du virkelig går op i, som f.eks. en sportsklub, danseundervisning eller en keramikklub, har du mulighed for at møde folk med samme interesser som dig. Det skaber en naturlig dialog og samtalestarter om det, I har til fælles, og der er automatisk inkluderet en aktivitet, I kan lave sammen.

    2. Deltag i events og kurser

    Hvis du ikke er helt klar til at optage en ny hobby, kan en mindre tidskrævende indgangsvinkel også være at deltage i kurser eller events. I de fleste byer finder du bl.a. caféer, barer og aftenskoler, som arrangerer forskellige events, hvor der vil være mulighed for at falde i snak med sidemanden, som med stor sandsynlighed deler nogle af de samme interesser som dig. 

    I Aarhus har vi f.eks. den kreative Cafe Nifty, som tilbyder kreative kurser og event, og Vinbaren BARe Vin hvor det er muligt at møde nye mennesker over et glas vin.

    3. Find nye venner og fællesskaber igennem forskellige apps og hjemmesider

    I dag er det ikke kun en kæreste, man kan finde online, der er nemlig også kommet flere apps og digitale opslagstavler, hvor man kan finde fællesskaber og møde nye potentielle venner.

    Gå f.eks. på opdagelse hos:

    Boblberg.dk På Boblberg rækker tusindevis af brugere ud til hinanden med samme formål om at starte nye fællesskaber og venskaber. Her kan du oprette opslag på den digitale opslagstavle (såkaldte bobler), hvor du kan søge alt fra nye venner og veninder til en ny træningsmakker, kreaklub eller nogle at tage på vandreture med – det er stort set kun fantasien, der sætter grænser. Du kan også tjekke andres bobler ud og række ud til dem, som virker spændende og har samme interesser som dig selv.

    Genlydaarhus.dk Dette er et lokalt initiativ med base i Aarhus. Her kan du oprette en profil og scrolle dig igennem forskellige sociale opslag på den digitale opslagstavle, hvor folk i alle aldre efterspørger nye venner og fællesskaber. Det gode ved platforme som Genlyd er, at alle er i samme båd. Man bliver taget godt imod, for alle er interesseret i det samme ; at møde nye mennesker og skabe grobund for at nye venskaber kan blomstre.  Hvis du selv ønsker at skabe et nyt fællesskab kan du endda ansøge om GENLYD-puljen og søge støtte til initiativer og fællesskaber, der bringer nye mennesker sammen. 

    Bumble BFFBumble er egentlig originalt en datingapp, men har også udviklet en version til venskaber kaldet Bumble for Friends (Bumble BFF). Her kan du i ægte dating-app stil swipe dig igennem forskellige venne-profiler, hvor du kan læse nærmere om både interesser, stjernetegn, livssituation m.v.

    4. Opsøg nye fællesskaber igennem forskellige facebookgrupper

    Facebookgrupper inden for specifikke emner og interesseområder kan også være en udmærket måde at komme i kontakt med nye mennesker på. Der findes endda også facebookgrupper, hvis specifikke formål er at skabe nye venskaber.

    5. Engager dig i frivilligt arbejde og mød nye mennesker

    At give noget af din tid til frivilligt arbejde er ikke kun givende for samfundet, men det er også en fremragende måde at møde nye mennesker på. Uanset om det er ved at hjælpe på et dyreinternat, være frivillig i en bar eller støtte en velgørenhedsorganisation, kan du møde andre, der deler dit engagement for en sag eller formål.

    Tag eksempelvis et kig hos Frivilligjob.dk, hvor du finder Danmarks største jobportal for frivilligt arbejde inden for mange forskellige emner.

    6. Tag på højskoleophold

    Man finder næppe et sted, hvor folk er mere venskabsparate end på højskoler. De fleste er selvfølgelig kommet for at lære noget, men mange tager også på højskole netop for at danne nye venskaber.

    hojskolerne.dk finder du en oversigt over ca. 70 godkendte højskoler rundt i landet, med vidt forskellige fokusområder og kurser. Det er en oplagt mulighed for at opsøge nye venskaber, fordi det giver en ret unik mulighed for at være så intensivt sammen uden bagtanker og forstyrrelser. Og er økonomien og tiden ikke til at tage et halvt år ud af kalenderen, findes der også kortere kurser og højskoleophold på blot en uge.

    7. Øv dig på at møde nye mennesker hos Ventilen

    Hvis ensomheden er vokset sig så stor, at det virker helt uoverskueligt at skulle række ud til nye mennesker, kan det være gavnligt at søge hjælp andre steder. Ventilen er en landsdækkende frivillig social ungdomsorganisation, som arbejder for at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge. De har 22 lokale tilbud fordelt over 20 byer, hvor unge øver sig i at møde nye mennesker i et trygt og ungt fællesskab, hvor der er arrangeret hyggelige aktiviteter, man kan samles om.

    8. Genoptag gamle venskaber

    En sidste og oplagt mulighed er at genoplive gamle venskaber eller udvikle de venskaber du har i forvejen. Nogle gange mister vi  kontakten med gode folk, selvom det faktisk ikke var det vi ønskede. Det kan være pga. udefrakommende omstændigheder, så som flytning, jobskifte eller familieforøgelse. De skiftende omstændigheder gør, at vilkårene for venskabet forandres og derfor skal venskabet også gentænkes hvis vi ønsker at bevare det. Måske kan I ikke længere ses så ofte som tidligere og måske kræver det, at en har en baby med på armen – Men måske kan I også finde på nye måder at være sammen på som tilgodeser begges behov. 

    Det er præcis ud fra denne grundtanke om venskaber i forandring, at ideen om FriendBox  er opstået – En serie af temabaserede oplevelsesbokse som hjælper venner til at afprøve nye aktiviteter sammen og til at forventningsafstemme, udvikle og hylde venskabet.

    At få nye venner som voksen kræver en indsats, men det er absolut muligt. Det er vigtigt at huske, at venskaber kan komme i mange former og størrelser. At have en varians af venner med forskellige interesser og baggrunde kan berige dit liv på mange måder. Så vær åben, vær tålmodig og gå efter det, der får dig til at føle dig forbundet med andre mennesker.

  • 12-Juleaktiviteter-du-kan-lave-med-vennerne-the-friendship-project

    12 Juleaktiviteter du kan lave med vennerne

    12-Juleaktiviteter-du-kan-lave-med-vennerne-the-friendship-project

    Julen nærmer sig, og det er blevet tid til at tænde kalenderlyset, finde den grimme julesweater frem og spise julesmåkager i umenneskelige mængder.

    Hvis du dog endnu ikke helt er kommet ordentlig ind i julestemningen, får du her 12 skønne juleaktiviteter du kan lave med vennerne, og som med garanti vil få jer i den rette julestemning.

    1. Julebagning med veninderne

    Ingen jul er komplet uden duften af friskbagte julegodter. Saml dine venner og tilbring en dag med at bage klassiske julekager som pebernødder, brunkager eller vaniliekranse. Lad kreativiteten flyde, og vær ikke nærig med smør og sukker.

    baking jodie sweetin GIF by Hallmark Channel

    2. Julekreadag

    Dediker en dag til kreativ udfoldelse med jeres egne juleprojekter. Lav hjemmelavede julekort, dekorationer eller måske endda julegaver. Det er en fantastisk måde at tilbringe tid sammen på og skabe personlige julegaver til dem I har nær.

    3. Julegaveshopping

    Tag ud i byen og oplev oplev juleudsmykningen og atmosfæren i byen, mens I på en fælles hjælper hinanden med at finde den perfekte gave til familie og venner.

    4. Julefrokost med vennerne

    December rranger en hyggelig julefrokost med traditionelle retter som flæskesteg, rødkål og risalamande. Del smagsoplevelser og nyd hinandens selskab.

    Struggling Christmas Time GIF by BROOKLXN

    5. Ølsmagning - juleøl edition

    En oplagt aktivitet for ølentusiasterne er selvfølgelig at udforske forskellige juleøl sammen. Arranger en ølsmagning, hvor I diskuterer aromaer, smagsnoter og favoritter. Det bliver helt sikkert sjovere og sjovere jo flere øl I kommer igennem sammen.

    6. Mal julekeramik

    Besøg en keramik-cafe, hvor I kan male keramik sammen. En oplagt mulighed for at være kreative sammen og disconnecte lidt fra julestressen, samtidig med at I får smukke kreationer med hjem. Hvem ved måske kan det blive starten på en ny juletradition?

    7. Vinterbadning

    For de modige sjæle: Prøv en forfriskende vinterbadning sammen og føl den efterfølgende varme fornemmelse. Pak de vamsede tæpper og den varme kakao og hop i bøjlen blå.

    Snow Swimming GIF

    8. Tag på Juleudflugt

    Tag på en juleudflugt til et sted, der er særligt smukt dekoreret til julen. Det kan være en charmerende gammel bydel, et slot eller en mindre landsby.

    9. Gå på opdagelse i byen julemarkeder

    Besøg et lokalt julemarked og gå på opdagelse i de charmerende boder, der bugner af håndlavede juledekorationer, julegodter og unikke gaveideer. 

    10. Stå på skøjter

    Find den nærmeste skøjtebane og tilbring en dag med høj energi og latter som bambi på glatis.

    ice skating schaatsen GIF by Videoland

    11. Gløg og æbleskiver

    December er for mange en travl måned, og er tiden knap kan selv de helt små julevisitter være guld værd, så hvorfor ikke invitere vennerne på eftermiddagshygge med gløg og æbleskiver.

    12. Gør brug af byens tilbud

    Udforsk byens juletilbud – fra julekoncerter og teaterforestillinger til lucia-optog og julebanko. Der er masser af skjulte perler at opdage, som helt sikkert vil få jer I julestemning.

Updating…
  • Ingen varer i kurven.