📦 Fri Fragt på ordre over 300 kr.
  • Gaveide-til-ven

    7 Personlige gaveideer til vennen som har alt

    Gaveide-til-ven

    Er du på jagt efter en gaveidé til vennen, der har alt? Noget personligt, måske en oplevelse og noget som viser hvor meget du værdsætter jeres venskaber? Så er du kommet til det helt rigtige sted

    I dette blogindlæg guider til personlige gaveideer og meningsfulde gaveideer til vennen, der virkelig fortjener det.

    1. 'Tak for dig'-boksen – Gaven, der siger det hele

    Nogle gange kan en gave ikke rumme den fulde intention bag den, men med ”tak for dig”- boksen kan du sige meget med få ord. Denne gave er ideel, når du vil vise din taknemmelighed, værdsættelse og kærlighed for en særlig ven. Den er fyldt med små overraskelser og et personligt og intentionelt præg.

    Med andre ord er denne gave den perfekte måde at sige ”tak, for dig og dit venskab”.

    2. Dilemmavin – Når vennerne skal udfordres på holdninger

    Giv dine nærmeste en oplevelse, der både underholder og får dem til at reflektere. Dilemmavinen skaber rammerne for en spændende aften med diverse dilemmaer, hvor alle kan dele deres tanker og holdninger. Via QR-koden findes der bl.a. dilemmaer om økonomi, parforhold og ærlighed i venskaber. 

    Denne gave er perfekt til en aften, hvor samtalerne godt må blive lidt udfordrende, mens den gode stemning og venskabet forstærkes. (Dilemmaerne findes på både dansk og engelsk).

    3. Send en specieltdesignet gavekurv til venner

    Hvornår har du sidst fortalt dine venner, hvor meget de betyder for dig? En gavekurv er en kærlig gestus – perfekt til en bedste ven, en vennegruppe eller en fælles gave til en særlig lejlighed.

    Denne gavekurv indeholder nøje udvalgte lækkerier, herunder en venskabsbog, samtalevin og muligheden for at sende en personlig hilsen.

    Perfekt til fødselsdage, polterabender eller bare fordi. Fordi venskaber fortjener at blive fejret! ✨

    4. Roadtrip-boksen – Genbesøg jeres fælles minder

    Har du en ven/vennegruppe du har kendt længe, som du ha delt mange skønne oplevelse med og som du drømmer om flere sjove eventyr med i fremtiden? Så er Roadtrip-boksen helt sikkert noget for jer. Boksen byder på en Roadtrip hjemme i stuen og er en sjov og anderledes gaveide, der giver inspiration til at skabe minder på vejen, alt imens i går tilbage i tiden og genbesøger gamle minder.

    En oplagt gaveide til de venner du har kendt længe, og som du drømmer om flere fælles oplevelser med.

    5. Bøger om venskabets værdi - En gaveide der sætter gang i refleksionerne

    Hos The Friendship Project finder du også bøger om venskaber, skrevet af passionerede forfattere, der dykker ned i venskabets DNA og som kan gøre dig klogere på venskabets finurligheder og på den uvurderlige værdi venner har for vores liv.

    En venskabsbog er den oplagte gave til dem, der ønsker at dykke dybere ned i sig selv og sine relationer. Perfekt til vennen som elsker at læse og reflektere – alene eller sammen med andre .

    Giv en bog om Venskabets Kunst eller gavebogen Min Fine Ven, hvor du selv kan udfylde de første sider i bogen.

    6. Roomie-boks – Til den gode stemning derhjemme

    For dig eller dem, der deler hjem med en ven eller roommate, er Roomie-boksen en fantastisk gave. Den indeholder aktiviteter og samtalekort, som er sjove, men vigtige, som kan styrke relationen og gøre hverdagen sjovere. 

    En veloplagt gave til at bringe fælles oplevelser og vigtige samtaler ind i hverdagen.

    7. Gavekort – Giv valgfriheden

    Når du gerne vil give en gave, men også vil lade modtageren vælge selv, er et Gavekort til The Friendship Project en oplagt mulighed. 

    At finde den rette gave handler ikke bare om materielle ting, men om at skabe minder og styrke de relationer, der betyder mest. 

    Med disse sociale gaveideer fra The Friendship Project kan du give mere end blot en gave – du kan give oplevelser, dybe samtaler og en påmindelse om venskabets værdi. Uanset om det er en lille tanke, en større gestus, forklædt som en FriendBox eller en gaveideer til din egen ønskesededel, så bringer disse gaveideer skønne oplevelser og varme i hjertet hos modtageren.

     

  • de-fem-kærlighedssprog-i-venskabet

    De 5 kærlighedssprog i venskabet

    de-fem-kærlighedssprog-i-venskabet

    Mens Gary Chapmans koncept om de 5 kærlighedssprog er blevet populært i parforholdet, ligger der også noget interessant i at oversætte det til en måde hvorpå vi kan forstå og styrke vores venskaber. Læs med her, når vi udforsker, hvordan de 5 kærlighedssprog kan anvendes blandt vennerne.

    Hvad er de 5 kærlighedssprog?

    Gary Chapman er forfatteren bag den prisvindende bog De 5 kærlighedssprog, som lærer par forskellige måder at give og modtage kærlighed fra hinanden på.

    Grundideen er at kærlighed skal formidles og det kan den igennem 5 forskellige kærlighedssprog:

    1. Anerkendende ord

    2. Tid til hinanden

    3. Fysisk berøring og nærvær

    4. Hjælpsomhed og tjenester

    5. Generøsitet og gaver

    Forfatterens budskab er, at vores relationer styrkes, når vi lærer at udtrykke vores kærlighed til vores partner på deres foretrukne kærlighedssprog.

    Selvfølgelig er der åbenlyse forskelle i, hvordan disse kærlighedssprog kommer til udtryk i romantiske forhold versus platoniske venskaber, men budskabet er det samme:

    Kærlighed er mere end en følelse – det er noget vi gør og udtrykker.  Det samme gælder for platonisk venskabelig kærlighed: Venskaber er noget vi skaber, igennem gentagende mikrohandlinger, hvor vi vælger hinanden til. Det handler om at blive mere bevidst om, hvordan vi bedst giver udtryk for hvor meget vi holder af hinanden.

    I dette indlæg vil vi udforske de forskellige kærlighedssprog og oversætte det til platonisk kærlighed mellem venner og nederst har du og venner mulighed for at teste jeres individuelle kærlighedssprog i venskaber. 

    1. Anerkendende ord

    Nogle mennesker føler sig særligt værdsat, når den anden sætter ord på deres kærlighed. Anerkendende ord handler om bekræftelse, ros og værdsættelse. Det handler grundlæggende om, at anerkende noget ved din ven eller noget de har gjort.

    Sådan taler du sproget – Eksempler:

    • Giv komplimenter eller send en sød besked.
    • Læg omtanke i det gode fødselsdagskort.
    • Tak dine venner for noget de har gjort for dig.
    • Når din venner rækker ud, fortæl hvor glad du er for at høre fra dem.
    • Sæt ord på hvor meget du værdsætter jeres venskab.
    • Ros dine venner for deres indsats og vær med til at fejre dem, når det går dem godt.

    2. Tid til hinanden

    For andre er tid sammen den største kærlighedserklæring til venskabet. Tid sammen handler om at tilbringe kvalitetstid sammen uden afbrydelser og med fuld opmærksomhed på hinanden. Det kan ske igennem dybe samtaler og god øjenkontakt, men det kan også være det helt ordløse nærvær.

    Sådan taler du sproget – Eksempler:

    • Tag initiativ til at mødes med vennerne.
    • Læg energi i at planlægge en fælles aktivitet.
    • Undgå forstyrrelser og stramme bagkanter.
    • Læg telefonen væk.
    • Fokuser på at være nærværende, lyttende og til stede når I er sammen.

    3. Fysisk berøring og nærvær

    Fysisk berøring og nærvær er en tredje måde at udtrykke sin kærlighed på. Det er et kærlighedssprog der kan være lidt tricky at oversætte til venskaber, da fysisk berøring er noget mange forbinder med romantiske parforhold. Så træd varsom frem her. Vi har forskellige komfort-niveauer for fysisk berøring med vennerne.

    Sådan taler du sproget – Eksempler:

    • Kram eller gå arm i arm med vennerne.
    • Slæng jer i sofaen, når I ser tv sammen.
    • Vær sammen i samme rum, uden der nødvendigvis skal ske alt muligt.
    • Giv et anerkendende skulderklap til håndboldkampen.
    • Hjælp hinanden med at sætte hår eller lægge neglelak

    4. Hjælpsomhed og tjenester

    Tjenester er en måde at vise kærlighed på i form af hjælp, og i en travl hverdag vil selv de helt små gerninger være meget værdsat. 

    Sådan taler du sproget – Eksempler:

    • Tilbyd praktisk hjælp med at flytte, give et lift eller hjælp med madlavningen.
    • Bidrag med gode råd til jobansøgningen, boganbefalinger eller andet.
    • Tilbyd din hjælp med at planlægge sommerhusturen, især hvis det altid er den samme som plejer at gør det.
    • Tilbyd din hjælp frivilligt og uden at forvente noget igen.

    5. Generøsitet og gaver

    Generøsitet som kærlighedssprog handler om mere end fysiske gaver. Det handler  især om tanken bag. For folk med dette sprog er gaven en fysisk påmindelse om, at din ven tænkte på dig og at du betyder noget for dem.

    Sådan taler du sproget – Eksempler:

    • Giv gave med omtanke, som afspejler at du kender modtageren godt.
    • Brug tid på at finde noget der er personligt.
    • Giv oplevelsesgaver som gør at I får nogle gode stunder sammen.
    • Giv gaver uden anledning “bare fordi” og gør det uden at forvente noget igen

     

    Flere vil opdage at de faktisk er tosproget med et primært og sekundært kærlighedssprog. Det kan også være at du har forskellige sprog i forskellige (venskabs)relationer, og at du derfor i nogle relationer f.eks. vægter fysisk berøring højere blandt nogle venner end blandt andre.

     Du vil nok også bemærke at dit kærlighedssprog er påvirket af din aktuelle situation. Her kan en ven f.eks. i en travl periode have svært at prioritere tid sammen, selvom det egentlig er hendes primære kærlighedssprog, og at hun derfor i den periode har mere brug for hjælp eller anerkendende ord.

    Når I misforstår hinanden

    Vi handler ofte ud fra hvad vi antager, at vores venner ønsker fra os, fordi det afspejler vores egne ønsker og behov, og det kan føre til misforståelser.

    Eksempel: Anna føler sig enormt udbrændt af hendes travle arbejde, så hendes veninde Trine overrasker hende med, at invitere hende med i biografen, så hun rigtig kan holde fri og de kan slappe af sammen. Det Anna havde allermest brug for var dog en at tale med om hendes stressende arbejdsuge og få nogle opmuntrende ord.

    De misforstår hinanden, fordi Anna har brug for anerkendende ord, men i stedet får endnu mere ind i hendes i forvejen travle hverdag.

    → Resultatet bliver at Anna bliver skuffet og stresset, mens Trine ikke føler hendes indsats bliver værdsat. Denne situation kunne have været undgået, hvis der havde været en bedre forståelse for hinandens kærlighedssprog.

    Find ud af om I taler samme sprog

    Måske kan du allerede identificere dit eget kærlighedssprog ud fra ovenstående eksempler – men hvad med dine venner, kender du deres? 

    FriendBoxen Tak for dig, er lavet som en kærlighedserklæring til venskabet og indeholder bl.a. en aktivitet, hvor I kan blive klogere på hinandens kærlighedssprog i venskabet

    Send til en ven og sæt gang i en snak om jeres kærlighedssprog i venskabet

  • Venskabstraditioner du kan starte med dine venner i det nye år

    Et nyt år er på vej, og det er en oplagt mulighed for at reflektere lidt over vores venskaber og overveje, hvordan vi kan skabe mere kvalitetstid sammen i det nye år. En måde at gøre det på er ved at introducere faste aftaler og nye venskabstraditioner, der sikrer, at vi får set hinanden i en travl hverdag.

    Hvorfor er det vigtigt at have traditioner med vennerne?

    Når der ind imellem går for lang tid mellem at vi ser vores vennerne, skyldes det sjældent manglende lyst eller vilje til at pleje venskabet, men nærmere manglende overskud og fokus. I en hverdag, hvor mange ting kæmper om vores opmærksomhed, kan det derfor være gavnligt med faste aftaler, traditioner og venskabsritualer.

    Traditioner er mere end bare gentagne handlinger; de er bindeled, der forbinder os til vores nærmeste. De skaber en følelse af fællesskab og er med til at forpligte os til at pleje vores nære relationer. Med faste traditioner, om det så er hverdagsritualer såsom faste opkald, fælles træning og madklub, eller større årlige traditioner såsom påskefrokost, Sankt Hans eller sommerhustur, er de med til at styrke vores relationer og skabe en langvarig følelse af samhørighed.

    Forslag til venskabstraditioner

    Hverdagstraditioner

    • Madklub
    • Brætspilsaftner
    • Ugentlige træningsaftaler
    • Gåture
    • Vinterbadning
    • Faste aftaler om at ringes ved hver eller hver anden uge

    Venskabstraditioner

    • Vandreture
    • Shelterture
    • Fælles rejseplaner
    • Wellnessweekend
    • Sommerhustur
    • Venskabsweekend
    • Kanotur
    • Festivaler

    Fester året rundt

    • Nytårstaffel med vennerne
    • Fastelavnsfest
    • Påskefrokost
    • Sommerfest
    • Halloweenfest
    • Julefrokost
    • Nytårsfest

    Der er efterhånden en mærkedag for hvad som helst, så hvorfor ikke starte en fast tradition omkring international pandekage dag eller nogle af de andre skøre temadage, som findes året rundt?

    Hvilken venskabstradition skal I starte I det nye år?

    Find mere inspiration til dine venskaber her

  • the-friendship-project-blog-venskaber-er-et-aktivt-valg

    Venskaber er noget vi aktivt må vælge til

    Mens barndommen og ungdommen byder på masser af tid med vennerne, oplever mange, at tiden med vennerne bliver mindre, jo ældre man bliver. Kalender-gymnastikken vil ikke gå op. Arbejde, familie og praktiske gøremål kæmper om vores tid og vi får ikke altid set vores venner,så meget som vi gerne ville. Vi rammer pludselig en alder, hvor vi ikke længere er så stor en del af hinandens hverdag, fordi vi ikke længere går på samme studie, arbejde eller fodboldhold. Skal venskaberne bestå, kræver det derfor en indsats, hvor vi vælger hinanden til.

    Den er gal med retorikken

    Der er noget helt grundlæggende galt med måden vi taler om venskaber på.. 

    “Venskaber er noget man får”  og 

    “Venskaber er noget man gerne vil bevare”

    .. Men gu’ er det ej. Venskaber er ikke noget man passivt FÅR tildelt. Det ligger i ordet:

    Venskaber er noget vi SKABER. 

    Venskaber indeholder et aktivt valg, hvor man vælger hinanden til igen og igen. Du vælger at skrive, du vælger at spørge ind, du vælger at invitere på kaffe. DU vælger at tage initiativ og prioritere dine venskaber.

    Venskaber er ikke noget man statisk skal BEVARE –  men noget man konstant må UDVIKLE. Mennesker er pr. definition forskellige og selvom vi  i første omgang vælger vores venner ud fra vores fællesnævnere, sker det ofte, at vi over tid udvikler os i forskellige retninger. 

    Det er først når vi glemmer at vælge hinanden til og udvikle vores relation, at vores venskaber glider fra hinanden.

    at-vaelge-sin-ven-til-kan-ogsaa-se-saadan-her-ud-the-friendshipproject

    Når man ikke føler sig valgt til

    I et højhastigheds-præsentations-samfund er det svært at nå det hele. Det er umuligt at være all-round-top-preformer i alle livets arenaer, hvor samfundsnormerne prædiker at man både skal skabe sig en spændende karriere, pleje fritidsinteresser, gå med hunden, træne, spise sundt og samtidig være verdens bedste kæreste, kollega, mor, datter og VEN.

    Så hvis du går og føler at dine venner ikke vælger dig til eller prioritere jeres venskab lige så højt som du gør, så er det sandsynligvis ikke af ond mening. Ofte vil det vise sig, at din ven slet ikke er bevidst om hvilket signal deres manglende initiativ eller svarrate har. Det bedste råd er altid at tale med din ven om det.

    .. Og hvis du selv går rundt og er lidt udmattet og overvældet og mangler overskuddet til at række ud og få arrangeret den næste vinaften med veninderne, så er det altså også helt okay. Det ER svært at nå det hele og det gør dig ikke til en dårlig ven, at du passer på dig selv og også vælger dig selv til engang imellem. 

    Del gerne hvis kender en som ville få gavn af at læse dette indlæg. Måske du har en i tankerne, som du har valgt til eller som en åbning til nogle af de svære samtaler vi også har med vores venner.

Updating…
  • Ingen varer i kurven.